I modsætning til slalomski er langrendsski med spænd, hvilket vil
sige, at den midterste del af skien ikke rører sneen, før der lægges
ekstra vægt på den. Denne hævede zone kaldes fæstezonen
og her påføres skivoks, som fungerer som bremse, når skien
trykkes ned. Skiens spænd skal være tilpasset skiløberens vægt,
så fæstezonen er fri af sneen, når vægten er fordelt ligeligt
på skiene, men er trykket ned når hele kropsvægten er ovre på
den ene ski. Generelt er skien længere end skiløberen er høj,
men da der både findes ski med hårdt og blødt spænd uanset
længden, er der ingen fast formel. Når det drejer sig om træski
kræver et større spænd en længere ski. Dette betyder
også en længere fæstezone. Med moderne materialer er det muligt
at lave ret korte ski med hårdt spænd og dermed en kort fæstezone.

I modsætning til slalomskistøvler er støvlerne til langrend
kun fastgjort i spidsen så hælen kan løftes og foden har
en vis bevægelsesfrihed.

Telemarkski ligner traditionelle slalomski, men er forsynede med bindinger
til langrendsstøvler.